Verdensmål - klima og bæredygtighed
Gratis multimodale læremidler med masser af enkle forsøg og praktiske opgaver suppleret med tv- og filmklip fra NGO'er og DRs arkiver.
Verdensmål.nu og Klimakamp.nu består begge af tre elevbøger målrettet 1.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse samt tilhørende lærervejledninger med klikbare link til filmklip, samt digitale bladrebøger til præsentation på storskærm. Vores hjem retter sig tilsvarende mod børnehaveklasse og 1. klasse.
Verdensmål.nu kommer rundt om alle 17 Verdensmål mens Klimakamp.nu har fokus på de Verdensmål som mest direkte har indflydelse på klimaet.
Målet er at eleverne opnår faglig viden, indsigt og handlekompetence i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger vores tid. Hvordan takles bæredygtighed, klimaudfordringer og et sundere liv for alle her og i den 3. verden. Vi har kun Jorden til låns, og vi skal derfor passe godt på den.
Se også www.klimakamp.nu og www.verdensmål.nu hvor du har mulighed for at printe enkeltsider.
Husk at indberette til Copydan når du printer eller kopierer - det gør en stor forskel for forfatterne